FORFANGENHED
Forfangenhed er en af de mest almindelige årsager til halthed hos en pony/hest. Sygdommen opstår, når der er noget inde i hovens opbygning, der går galt, og forfangenhed er særdeles smertefuldt.
Hvad er det?
Forfangenhed er en betændelse i den følsomme, lamelagtige indvendige del af hovvæggen. Denne del løsner sig fra resten af hoven og - værre endnu - hele dyrets vægt kommer til at hvile på det ømme område. Der er ikke noget menneskeligt sammenligningsgrundlag, så det er svært for os at forstå, hvordan sygdommen føles for ponyen. Imidlertid kan du måske tænke dig til, hvor ondt det gør, når du har slået en fingernegl. Forestil dig så, hvordan det ville være, hvis du skulle lade hele din vægt hvile udelukkede på dine ømme fingernegle!
Årsager
Forfangenhed er ikke smitsom. Det er også sjældent, at sygdommen skyldes hovproblemer. Den opstår på grund af giftstof, der bliver spredt med blodet rundt i hestens krop og indvirker på blodcirkulationen i hovene. Der findes forskellige former for gift, men langt den mest almindelige stammer fra tyktarmen - hvor giften dannes på grund af for mange proteiner (æggehvidestoffer) i foderet. Ponyer er ikke skabt til at have store mængder lækkert, proteinrigt forårsgræs eller kraftfoder. Derfor opstår forfangenhed oftest, når ponyer i slutningen af foråret eller tidligt på sommeren bliver sluppet løs på gode græsgange - og især, hvis jorden er blevet gødet. Forfangenhed kan også opstå på andre årstider, hvis du giver ponyen for rigt foder i for langt tid. Sygdommen kan også opstå, hvis ponyen bryder ind i forderrummet og forsyner sig selv!
Hvordan viser sygdommen sig?
Forfangenhed angriber begge forhove og af og til alle fire hove. Ponyen har meget stærke smerter og nægter ofte at stå elle gå. Hvis den står op, sker det på en højst besynderlig måde - med bagbenet skudt langt ind under kroppen for at aflaste forhovene. Når den bevæger sig, sættes dragterne først til jorden og derefter tådelen. Hovene føles varme, og ponyen har det rigtigt skidt. Man kan se på hovene, hvis en pony har været forfangen i længere tid - hovbenets sænkning presser nedad inde i hoven, og der opstår ringe i hornvæggen på grund af forskellen i den måde, hoven vokser på (dragten vokser betydeligt hurtigere end tådelen). Hovvægen kan løsne sig fra sålen ved tåen, hvor der kan findes et råddent horn.
Behandling
Det er vigtigt, at dyrlægen tilkaldes hurtigt, så ponyen kan blive behandlet, inden hoven bliver alt for forandret. Allerførst må årsagen findes og stoppes. Dette vil i de fleste tilfælde betyde, at ponyen skal fjernes fra sin græsning eller sættes kraftigt ned i foder. Formentligt skal den kun have hø og vand. Dyrlægen vil desuden give en hurtigtvirkende, smertestillede sprøjte. Han vil sikkert også efterlade smertestillede medicin. Det hjælper på smerterne, hvis ponyen står med hovene i rindende, koldt vand, men varmt vand er også godt, da det virker stimulerende på blodomløbet. Det er nødvendigt at fjerne smerterne, så ponyen kan gå - for bevægelse fremmer blodcirkulationen i hovene. Samtidtig bliver smerterne mindre, når ponyen går. Det vil være passende at trække den i skridt i ca. 10 minutter seks gange om dagen.
KVÆRKE
På en gård mig og Nina engang passede ponyer på, var der kværke. Vi ved det er en frygtelig sygdom, og at den er svær at komme af med, hvis man ikke gør præcis hvad dyrlægen siger. På gården vi passede kom der aldrig nogen dyrlæge, men alle ponyerne overlevede alligevel.
Det er særdeles smitsom. Smitten overføres ved direkte konkakt eller via arbejdsredskaber eller seletøj. Symptomerne på kværke er - som ofte ved sygdommen - manglende appetit. Tag altid hestens temperatur. Ved kværke kan temperaturen komme helt op på 41°. Hesten står og hænger og virker sløj. Næsen flyder, og efter nolge dage hæver lymfekirlerne ved gamascherne.
Hesten kan udvikle store bylder, som brister, når de er modne, og hvis ikke, må de åbnes af en dyrlæge. Unge heste er mest udsatte for kværke, og det er som sagt særdeles smitsomt. Efter antibiotikabehandling skal hesten have hvile i op til en måned, fordi hjertes muskler i nogle tilfælde angribes. En stald med kværke skal isoleres, og har du været inde i sådan en stald, skal du ikke besøge andre stalde for ikke at bringe smitten videre.
Forfangenhed er en af de mest almindelige årsager til halthed hos en pony/hest. Sygdommen opstår, når der er noget inde i hovens opbygning, der går galt, og forfangenhed er særdeles smertefuldt.
Hvad er det?
Forfangenhed er en betændelse i den følsomme, lamelagtige indvendige del af hovvæggen. Denne del løsner sig fra resten af hoven og - værre endnu - hele dyrets vægt kommer til at hvile på det ømme område. Der er ikke noget menneskeligt sammenligningsgrundlag, så det er svært for os at forstå, hvordan sygdommen føles for ponyen. Imidlertid kan du måske tænke dig til, hvor ondt det gør, når du har slået en fingernegl. Forestil dig så, hvordan det ville være, hvis du skulle lade hele din vægt hvile udelukkede på dine ømme fingernegle!
Årsager
Forfangenhed er ikke smitsom. Det er også sjældent, at sygdommen skyldes hovproblemer. Den opstår på grund af giftstof, der bliver spredt med blodet rundt i hestens krop og indvirker på blodcirkulationen i hovene. Der findes forskellige former for gift, men langt den mest almindelige stammer fra tyktarmen - hvor giften dannes på grund af for mange proteiner (æggehvidestoffer) i foderet. Ponyer er ikke skabt til at have store mængder lækkert, proteinrigt forårsgræs eller kraftfoder. Derfor opstår forfangenhed oftest, når ponyer i slutningen af foråret eller tidligt på sommeren bliver sluppet løs på gode græsgange - og især, hvis jorden er blevet gødet. Forfangenhed kan også opstå på andre årstider, hvis du giver ponyen for rigt foder i for langt tid. Sygdommen kan også opstå, hvis ponyen bryder ind i forderrummet og forsyner sig selv!
Hvordan viser sygdommen sig?
Forfangenhed angriber begge forhove og af og til alle fire hove. Ponyen har meget stærke smerter og nægter ofte at stå elle gå. Hvis den står op, sker det på en højst besynderlig måde - med bagbenet skudt langt ind under kroppen for at aflaste forhovene. Når den bevæger sig, sættes dragterne først til jorden og derefter tådelen. Hovene føles varme, og ponyen har det rigtigt skidt. Man kan se på hovene, hvis en pony har været forfangen i længere tid - hovbenets sænkning presser nedad inde i hoven, og der opstår ringe i hornvæggen på grund af forskellen i den måde, hoven vokser på (dragten vokser betydeligt hurtigere end tådelen). Hovvægen kan løsne sig fra sålen ved tåen, hvor der kan findes et råddent horn.
Behandling
Det er vigtigt, at dyrlægen tilkaldes hurtigt, så ponyen kan blive behandlet, inden hoven bliver alt for forandret. Allerførst må årsagen findes og stoppes. Dette vil i de fleste tilfælde betyde, at ponyen skal fjernes fra sin græsning eller sættes kraftigt ned i foder. Formentligt skal den kun have hø og vand. Dyrlægen vil desuden give en hurtigtvirkende, smertestillede sprøjte. Han vil sikkert også efterlade smertestillede medicin. Det hjælper på smerterne, hvis ponyen står med hovene i rindende, koldt vand, men varmt vand er også godt, da det virker stimulerende på blodomløbet. Det er nødvendigt at fjerne smerterne, så ponyen kan gå - for bevægelse fremmer blodcirkulationen i hovene. Samtidtig bliver smerterne mindre, når ponyen går. Det vil være passende at trække den i skridt i ca. 10 minutter seks gange om dagen.
KVÆRKE
På en gård mig og Nina engang passede ponyer på, var der kværke. Vi ved det er en frygtelig sygdom, og at den er svær at komme af med, hvis man ikke gør præcis hvad dyrlægen siger. På gården vi passede kom der aldrig nogen dyrlæge, men alle ponyerne overlevede alligevel.
Det er særdeles smitsom. Smitten overføres ved direkte konkakt eller via arbejdsredskaber eller seletøj. Symptomerne på kværke er - som ofte ved sygdommen - manglende appetit. Tag altid hestens temperatur. Ved kværke kan temperaturen komme helt op på 41°. Hesten står og hænger og virker sløj. Næsen flyder, og efter nolge dage hæver lymfekirlerne ved gamascherne.
Hesten kan udvikle store bylder, som brister, når de er modne, og hvis ikke, må de åbnes af en dyrlæge. Unge heste er mest udsatte for kværke, og det er som sagt særdeles smitsomt. Efter antibiotikabehandling skal hesten have hvile i op til en måned, fordi hjertes muskler i nogle tilfælde angribes. En stald med kværke skal isoleres, og har du været inde i sådan en stald, skal du ikke besøge andre stalde for ikke at bringe smitten videre.
Kilde: Mit Pony Blad